Lars Nørgårds tegninger er skæve og uforståelige og underholdende. Ikke mindst det sidste kompenserer for deres indbyggede mærkværdigheder, som ikke er særligt dybsindige.
I al deres enkelhed vender de den rationelle verden på vrangen, som når han præsenterer beskueren for en tegning af en dør, en brevsprække med tænder, en arm og en boksehandske – det hele forbundet organisk med hinanden.
119 tegninger
På samme absurde måde fortsætter det uendeligt i billede efter billede i Kobberstiksamlingens værk, kaldet 119 tegninger efter nummeret på et hotelværelse ved Det Røde Hav, hvor Lars Nørgård bor en måned om året. Hver morgen mellem 6 og 7 producerer han et stort antal tegninger i ét hug, hvoraf de bedste er samlet i ovennævnte værk – et univers af alskens tænkelige og utænkelige figursammenstød, der synes at have deres egen bagvendte logik i et endeløst spil af meningsløsheder.